Anne's Blog

Ej, jeg kan slet ikke holde det ud. I går aftes sprang der en loppe ned på skrivebordet (hvor fra…? Mig?!?) og jeg flippede fuldstændigt ud.

I dag gav jeg Murray et bad (fordi hun stank af klam kattemad) og faneme om ikke jeg fandt lopper på hende!!! Mine ærkefjender!!! Mit kryptonite (hvis jeg var Supermand…)!!!

Jeg havde 2 Frontline gift-doseringer tilbage, og efter badet fik Murray ‘en i nakken, og blev sat i karantæne. Jeg skal bare ikke have noget med de lopper at gøre, tænkte jeg. Jeg var dog paranoid nok til at underholde ideen om, at de andre 2 katte muligvis også havde lopper, og checkede derfor Daffy omkring halsen. FANEME JO, om ikke også hun havde lopper. FFFFFAAARRRRKKKKK!!!! EJ, nu kommer de store ord altså ud!

Daffy fik en Frontline i nakken, og er endelig faldet til ro igen. Hun prøvede jo at slikke og skrabe det af, den slyngel. Nu har jeg ikke flere Frontline, og der er 1 kat til overs. *Suk* Jeg KAN bare ikke holde lopper ud. Jeg greb støvsugeren og gik amok (efter at have Googlet om lopper kan bo i menneskehår—jeg er så paranoid at enhver følelse på min hud mindst er 5 lopper. Og jeg vil IKKE være køn, hvis jeg lige laver en Britney. Men man skal åbenbart støvsuge som en sindssyg, og vaske alt stof katten har været i kontakt med. For fanden da, siger jeg bare. Jeg falder da om af stress. Så jeg er halvvejs færdig, og altanen bugner med stof der skal vaskes. Eller rettere; koges som om det befandt sig i Helvede.

Og Ryan har fået besked på at hente mere Frontline, og øl, på vejen hjem fra arbejde. For ellers kan jeg slet ikke se de lopper i øjnene.

Murray tager sig en løbetur på sengen.

Jooo, ham Ghandi har da fat i noget. Jeg har været så irriteret over en general mangel på forstålese for det at bo tæt på andre mennesker. Mere bestemt; at bo i en lejlighed. En ting er at bo i en svinesti bag lukkede døre (så slipper jeg nemlig for at se på det!), noget andet er altså de der fælles områder. Jeg synes bare slet, overhovedet ikke at det er acceptabelt at smide skrald i buskene, eller skodde cigaretter på fliserne, eller undlade nogen sinde at feje trappen, eller parkere sin bil i ind/udkørslen, eller fange 9 vilde katte som skal steriliseres og øremærkes.

Men i stedet for bare at brokke mig, har jeg besluttet at leve efter Ghandi’s kloge ord. Og selv begynde at være den ændring jeg gerne vil se i mine omgivelser. Og fange de møg-katte selv.

Vi var nær involveret i en lille omgang “Fender Bender” i weekenden, og det gav anledning til en ny vending; nemlig “Turbo Vrede”. De få gange vi har været i færdselsuheld er vi blevet påkørt af den anden part. Mens vores bil slet ikke har været i bevægelse, faktisk. Hvilket næsten er imponerende. Selvom “IMPONERET” ikke umiddelbart er det første ord jeg tænker på, når jeg ser bilens buler.

Men altså…i weekenden gik det næsten galt igen. På den sædvanlige måde; bilen der holdt stille, på en parkeringsplads osv. Uheldet skete ikke, men jeg blev vred. Turbo Vred. Lynhurtigt, og fra en ellers klar himmel. Og jeg synes så godt om Turbo Vrede at jeg overvejer at gøre det til mit helt eget Trademark, så jeg kan sætte sådan et TM ved siden af det. For jeg er sikker på at møde Turbo Vreden igen.

Murray på usikre ben

Ja, så blev bette-fisen endelig fanget på kameraet. Hun ser ud som om hun gør klar til at sprinte, med poterne i start-klodserne. Men det bliver mest til en omgang tumlen rundt, til stor morskab for resten af familien. I weekenden lærte hun at spise fra en skål (og ikke en flaske), og det var store sager. Selvom hun stadig bliver totalt fedtet ind i maden…åh, jeg glæder mig til hun lærer fidusen med tørfoder.

OK, løb til jeres videoforhandler og lej øjeblikkelig filmen “Julie & Julia”! Den er helt fantastisk, en rigtig interessant historie som efterlader en fyldt med inspiration. Jeg skal da have kigget lidt i Julia Child’s kogebøger ved nærmeste lejlighed!

Så er der et nyt medlem af familien—Murray! Hun er en bette fis, men jeg har mistanke om at hun bliver noget af en håndful når først hun får styr på de store poter. Hun er vist nok 4 uger, og skal fodres og passes tit og ofte. Det er ikke ideelt, men sådan er det bare. Om et par uger er hun mere selvstændig, og kan overlades lidt mere til sig selv (under øjenkrogs-opsyn, selvfølgelig!).

Nu er jeg vist ved at være klar til noget skolegang. Jeg har fået lavet alt muligt her i sommerferien, men har ikke holdt decideret FERIE. Og nu er jeg nået punktet hvor jeg begynder at blive irriterende rastløs, og finder alt muligt at stikke fingrene i; stikkontakter, bi-reder osv. Så jeg tror det er på tide at komme i gang med noget skole igen, så er der nemlig ikke tid til den slags halv-hysteriske sysler.

De her er ok, ikk?

I baggangen er der edderkoppe-fest, men det er de der langbenede fætre, som jo ikke er ude på ballade. Vel? Det er de ikke? De sidder bare i deres net, og prøver at flippe mig ud når jeg bruger baggangen. Men i det mindste har vi ingen fluer!

Home sweet home!

Så er mit fuglehus endelig færdigt, og hænger nu på altanen. Det tog længere tid både at lave og male, men sådan er det vist med alt, efterhånden. Men fint er det! Nu mangler vi bare nogle små fugle til at flytte ind.