Flere urter. Vores oregano går simpelthen amok, og skal klippes ned hele tiden (hvilket jo bare får den til at blomstre endnu mere!). Salvien er lidt hip-som-hap. Hvad bruger man salvie til? Den er ved at vokse sig lidt vel stor, men jeg faktisk ikke hvad jeg skal stille op med den…
Jeg venter i spænding. Ikke bare på vires citroner, men også på de her grønne kugler der en dag gerne skulle blive til nogle lækre appelsiner. Lige nu ser det lidt sløvt ud, men de kan da få lov at hænge indtil træet ikke selv gider holde på dem. Men det villa da være rart at kunne hente egne appelsiner!
Mynten klarer sig ok, selvom jeg fandt 5 grovædende grønne orme for nogle uger siden. Sådan noget møg—de havde ædt en del blade. Hvordan kommer de overhovedet op på altanen?!?
Og vores bette kødædende plante lever endnu, selvom de skulle være ret så nemme at slå ihjel.
Kunne den kødædende plante ikke have møffet sig lidt over og ædt ormene? Det havde da været suveræn og totalt øko pest-kontrol. Men næh nej, maden skal åbenbart flyve direkte ind i munden på planten.
Jeg troede faktisk at vores basilikum var ved at gå ud, så jeg skyndte mig at klippe den ned og fik lavet lækkert pesto af bladene. Men nu ser den ud til at blomstre igen!
Vores urter trives godt i øjeblikket; jeg klipper ned og tørrer pa livet løs. Jeg ved dog ikke hvad jeg skal stille op med vores purløg—vi spiser ikke rigtigt hvide kartofler mere og jeg synes ikke rigtigt at man kan tørre purløg. Så den går amok, mens jeg pønser på min næste ide.
Jeg ved ikke helt hvad formålet er med kattegræs, men det falder åbenbart i god smag hos vilddyrene. Daffy æder det i vildskab, og skal derfor nærmest have portions kontrol for ikke at få for meget. Men så længe de holder sig fra de andre planter i huset, så kan de bare æde løs af det her grønne stads.
Jeg har jo altid bare hældt nogle isterninger i min halv-varme kaffe og kaldt det is-kaffe, men næææh nej! DET her er is-kaffe:
1/2 kilo groftmalet kaffe blandes godt med 2 liter vand i en glas kande (jeg tror kaffen afgiver farve til en plastkande), og dækkes med et klæde (sådan at smådyr ikke får et kaffebad), og stilles ved stuetemperatur i 12 timer. Rør engang imellem lidt i kaffen, så det rigtigt bliver blandet. Filtrer kaffen fra kaffegruset og ned i en lufttæt beholder (en kande med låg på er fin). Opbevar i køleskabet i ca. 2 uger.
Denne opskrift er til en slags kaffe-koncentrat som tyndes op med 1 del vand og/eller mælk til 1 del kaffe, samt selvfølgelig isterninger. Opskriften kan sagtens halveres, jeg laver f.eks. kun en kvart portion af gangen. Men det er altså besværet værd på en varm sommerdag med kaffetørst!
2 fede hvidløg, 2 1/2 dl. frisk basillikum, 1/2 dl. god oliven olie (og måske lidt mere), 1/4 dl. pinjekerner, 1/4 dl. fint revet parmesan ost, 1 spiseske frisk persille (er dog ikke nødvendigt, men giver en flot grøn farve).
Rist pinjekernerne og hvidløgene (med deres skal på!) på en pande i ca. 5 min. Hold øje med panden! Afkøl hvidløgene i et par minutter, og pil så skallen af. Kom basillikum, olie, pinjekerne, parmesan ost, hvidløg og persille i en blender, og mix indtil en ensartet masse formes. Jeg kan bedst lide en fast pesto, der eventuelt kan tyndes op med lidt vand fra pastaen. Men hvis du er til flydende pesto, så hæld lidt mere olie i, og blend igen. Opbevares i en lufttæt beholder i en lille uges tid, medmindre der er gæster og så er det hele nok væk med det samme! Jeg synes den her mængde er mere end rigelig til 4 personer, og så lidt til.